Det er blevet maj. Det betyder at halvaarsdagen for min rejse snart er naaet, og at der knap er en maaned tilbage. Oprindelig hed hjemrejsedatoen jo egentlig den 27. juli, men siden er der sket ting og sager, og saaledes ankommer jeg altsaa til Danmark omkring den 22. juni. Ovenikoebet med Diego.
Mange har sikkert vaeret et stoerre spoergsmaalstegn i forhold til hele Diego historien, men hvad der ikke laengere er nogen hemmelig, og som egentlig aldrig har vaeret det er, at han er min kaereste. En aegte kaerlighedshistorie tog begyndelse i januar da vores veje moedtes foerste gang, siden da jeg efter tre uger flyttede ind i huset, og nu da han tager med til Danmark. Saa langt saa godt.
Selvom jeg efterhaanden er begyndt at glaede mig til at vende hjem, er det samtidig med en utrolig gruen for alle de farveller der skal tages. Min fremtid laegger fortsat hen i det uvisse. Der er mange ting der skal ordnes inden, og om det kun bliver en to maaneders periode i Danmark det er der ingen der ved. Inklusiv mig. En anden, om mulig drastisk, beslutning blev nemlig taget senere i februar da jeg besluttede at melde mig til optagelseseksamen paa Xalapas universitet, Universidad Veracruzana. Dermed begyndte et nyt aspekt af rejsen: forberedelser til eksamen – paa spansk. Altsammen et spaendende projekt, hvor jeg haaber at jeg paa et tidspunkt finder en sten at staa paa, da jeg ikke kan bunde og derfor bruger arme og ben for at holde mig oppe. Det er en kamp, det er der ingen tvivl om, men da mine kammerater viser sig overraskende sikre paa at jeg vil bestaa tager jeg det ganske og stille og roligt. Den 13. juni er eksamen, og derefter gaar turen med Guatemala hvorfra flyet afgaar.
Saa taet paa enden er der mange loese ender der skal rundes af paa saa god som mulig en maaede. Det drejer sig isaer om timerne i Acatlan. I virkeligheden maa jeg indroemme at de ikke har givet halvt det udbytte som jeg havde haabet og forventet. I hvert fald ikke i forhold til sproget. Selvom jeg troester mig med at der fortsat er 10 gange, saa maa jeg indse, at det ikke har vaeret i undervisningen, at mit bidrag har ligget.
